Juletoget kører igen lørdage og søndage fra 6. december: 6-7/12 -13-14/12 og 20-21/12-2025
Sammen med julen hører traditionerne og derfor glæder Hedelands Veteranbanes medlemmer sig endnu en gang til at køre juletog, fyldte med glade passagerer ud i Hedeland. Der er afgang fra Hedehusgården nær Hedehusene station. Toget kører til Rubjerg Station, hvor man kan hente årets juletræ og andet julestads. Igen i år er det De gule Spejdere fra Hedehusene, der holder julestue med glögg og æbleskiver. Det bliver rigtig julehyggeligt! Der er også plads til slæden, hvis man vil kælke ned af den seje kælkebakke på Rubjerg! Vi er klar til sneen!
Turen tager ca. 20 min. hver vej og der kan gratis lånes varme tæpper i toget. Hos spejderne kan I finde årets flotte juletræ, der pakkes i net og kommer med retur i toget. Julestemning i topklasse!
Detailkort over Hedeland Naturpark
JUL Afgang mod RUBJERG
Juletog mod Rubjerg st.| Motor | Damp | Motor | Damp | Motor | Damp | Motor | Damp | Motor | |
| Hedehusgård st. | 10:30 | 11:00 | 11:30 | 12:30 | 13:00 | 13:30 | 14:00 | 14:30 | 15:00 |
| Sølund st. | 10:35 | 11:05 | 11:35 | 12:35 | 13:05 | 13:35 | 14:05 | 14:35 | 15:05 |
| Stenager trb. | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
| Brandhøj st. | 10:40 | 11:10 | 11:40 | 12:40 | 13:10 | 13:40 | 14:10 | 14:40 | 15:10 |
| Flintebjerg trb. | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
| Ank. Rubjerg st. | 10:49 | 11:19 | 11:49 | 12:49 | 13:19 | 13:49 | 14:19 | 14:49 | 15:19 |
Bemærk at der er et længere ophold mellem 11.30 og 12.30, så personalet kan få lidt frokost.
JUL Afgang mod HEDEHUSGÅRD
Juletog mod Hedehusgård| Motor | Damp | Motor | Damp | Motor | Damp | Motor | Damp | Motor | |
| Rubjerg st. | 11:00 | 11:30 | 12:30 | 13:00 | 13:30 | 14:00 | 14:30 | 15:00 | 15:35 |
| Flintebjerg trb. | - | - | - | - | - | - | - | - | |
| Brandhøj st. | 11:10 | 11:40 | 12:40 | 13:10 | 13:40 | 14:10 | 14:40 | 15:10 | 15:44 |
| Stenager trb. | - | - | - | - | - | - | - | - | |
| Sølund st. | - | - | - | - | - | - | - | - | |
| Ank. Hedehusgård st. | 11:19 | 11:49 | 12:49 | 13:19 | 13:49 | 14:19 | 14:49 | 15:19 | 15:53 |
Bemærk at der er et længere ophold mellem 11.30 og 12.30, så personalet kan få lidt frokost.
Billetpriser
| Billetpris | Voksen | Barn (3-11 år) |
|---|---|---|
| Retur | 90 kr | 45 kr |
| Enkelt | 50 kr | 25 kr |
Billetter til toget kan købes i billetsalget eller ombord på toget. Vi modtager kontanter og MobilePay, og nu også Dankort og andre betalingskort i billetsalget. Her kan desuden købes kioskvarer, is og kaffe.
Barne- og trækvogne medtages. Cykler, hvis der er plads. Hunde i snor er tilladt ombord.
En tur med toget starter oftest fra Hedehusgård station, men I kan stå på ved alle stationer.
Ved juletid kører vi dog ikke til stationen Fem Ege eller Plantagen!
Se mere om vores sommerkørsel i 2026 her >>
Se vore Turguide og køreplan i printvenlig pdf her >>
Se mere om foreningens arbejde med bane og lokomotiver på vores Blog her >>
Du kan finde Hedehusgård station på Brandhøjgårdsvej 2, 2640 Hedehusene.
Vores udstilling i museumshallen er åbent for besøgende, når togene kører.
I 2022 blev der i Hedeland Naturpark afholdt en kæmpe spejderlejr med 32.000 deltagere og HVB sørgede for at omkring 10.000 gæster blev kørt ud i lejren i ugens løb. Se billeder fra Spejdernes Lejr 22 her. Spejderne kommer igen og holder en kæmpe lejr i Hedeland Naturpark i 2026!
Læs mere om fejringen af vores to damplokomotiver ved 2 x 100 års jubilæet i 2021 her


