AFLYST Juletoget er AFLYST

Nyt fra Bafd 27-12-2014

Ovenpå et par juledage var der atter aktivitet i Baneafdelingen. Sneen havde dækket Hedeland med et tyndt lag og solen skinnede fra en skyfri himmel. Perfekt vejr til materielflytning på Brandhøj.
Dagens første opgave var aflæsning af Simplex lokomotivet M16, som Salta gravemaskinen med et snuptag løftede ned fra deploriderne, hvorefter vi kunne skubbe lokomotivet på plads.
En stor del af dagen brugte vi på at flytte 4 store tipvogne (785 mm) fra Nymølle efter først at have savet dem fri af træerne. De har nemlig stået det samme sted i 30 år og var derfor omkranset af nogle tykke træer.
Derefter kom turen til M38, der er et hjemmebygget lokomotiv fra Torneværket på Bornholm og som ligeledes stået på Brandhøj i 30 år. Det blev også flyttet med gravemaskinen og efter at transmissionskæderne var blevet skåret over kunne det rulles på plads i hallen.
Dagen sluttede med aflæsning af nogle hjul fra Hedehusgården, hvorefter vi indtog en sen eftermiddagskaffe og kørte hjem i mørket. Materielflytningen fortsættes på lørdag.

Med denne lille beretning ønskes bloglæserne et godt nytår og tak for interessen i 2014.
Steffen

M16 på skydebroen i vognhallen (CN)
M38 afventer flytningen til vognhallen

Træerne stod tæt op ad de store tipvogne

En tipvogn er skåret fri af træerne og er ved at blive tømt inden flytningen

En stenvogn blev også flyttet. I forgrunden er M38 sporsat

Kolonnen af 785 mm Nymølle tipvogne. De rummer hver ca. 3 m3. 

Transmissionskæderne skæres over så M38 kan rulle.

Post a comment