Nyt fra Bafd 23-1-2016

Flytningen af materiel fra vognhallen på Hedehusgården til vognhallen på Brandhøj blev fortsat lørdag. Denne gang var turen kommet til damplokomotivet Assens 3, der i tom udgave vejer ca. 13 tons. Lokomotivet blev placeret på deplorider med vridskammel for et par uger siden og alt var derfor klar til transporten. Sneen lå stadigvæk i Hedeland, så Lars og Peter startede med at køre banen igennem for at køre skinnerne rene. Snevejret fortsatte dog et godt stykke op ad dagen, så helt rent blev sporet dog aldrig.

Efter et par forsøg på passende sammenkobling af toget valgte vi at sætte M12 ind i toget som mellemled mellem Assens 3 og M24, der havde den fornødne bremse- og trækkraft. Omkring middagstid kørte vi fra Hedehusgården i langsomt tempo og efter ca. ½ time ankom vi velbeholdne til Brandhøj. Herefter fulgte der en masse rangering inden nr. 3 kunne sættes ind i bunden af hallen. Næste lørdag skal vi have sænket den ned fra deploriderne, så de kan bruges til den næste materielflytning.

Lørdagens indsats gjorde det endeligt muligt at placere baneafdelingens vogn indendørs i vognhallen, så dagen sluttede med yderligere lidt rangering på Hedehusgaarden for at realisere den mangeårige drøm. Dagens billeder er leveret af Claus og Peter.

Steffen

Nr.3 er hentet ud af remisen og klargøres til transporten

Passagen af den første kurve ved toppen af rampen foregik i et meget lavt
tempo og under stor overvågning (på modsatte side af toget)
Vel nede af rampen blevet tempoet sat lidt op



Stenager passeres med den meget specielle transport. M12 er indkoblet da trækstangen ikke kunne kobles direkte til M24.

B5 er hentet ud i dagslyset

Omrangering foran vognhallen. 4 motorlokomotiver og en gravemaskine var startet op under denne sceance.