For at Hedelands Veteranbane kan være en trygt og sikkert sted at besøge, så ansøgte og fik vi bevilliget tre hjertestartere af TRYG-fonden, foruden nødhjælpskasser og brandslukningsudstyr.

For at vi også ved, hvordan alt dette skal anvendes, har en stor del af de aktive været på et heldagskursus hos Beredskabet. Har har vi lært både livgivende førstehjælp, hjertemassage og hvordan man anvender hjertestarteren. Vi har også lært at slukke ildebrande med både tæpper, branddaskere og pulverslukkere. Vi mener os derfor god klædt på til at hjælpe, hvis ulykken skulle være ude.

Hjertestartere, førstehjælpskasser og brandslukningsudstyr medbringes på begge vores tog, når vi begiver os ud i Hedeland – så giv straks personalet besked, hvis der sker noget!

All Rights Reserved - Hedelands Veteranbane / ibk.dk