AFLYST Juletoget er AFLYST

Bygningsdag d. 30-4-201

Kære alle

I lørdags afholdt vi den årlige bygningsdag, hvor vi traditionen tro havde solskinsvejr hele dagen. Arrangementet startede med indtagelse af Christians hjemmebagte boller, og senere på den kulinariske front, smørrebrød og hjemmebagt kage til kaffen. Ind imellem fik de fremmødte 18 personer så udrettet en masse. Med risiko for at glemme noget blev der:

– malet træværk på den lille remise
– ophængt reklameskilte på vognhallen og værkstedremisen
– ryddet op, planeret og slået græs ved vognhallen
– rettet port låsebeslag og smurt porthængsler på vognhallen
– ryddet op i vognhallen
– repareret tag på vognhallen
– afvasket bænke
– savet store mængder brænde

– lavet stakit ved ”slyngel-krogen ”
– ryddet krat og buske ved værkstedsremisen
– ryddet op i kulgården
– renset tagrender
– afvasket nordgavl på værksted

Samtidig blev årets første særtog afviklet.

Der er dog stadigvæk en del opgaver vedr. bygningerne, som kan løses, hvis man har en dag til rådighed og skal have den til at gå med et eller andet. Der hænger et opslag ved Damp-af med disse opgaver som bl.a. omfatter færdigmaling af den lille remise og maling af brændstofdepotet.

Hilsen Steffen

Post a comment