Trolden Glade Anders og mig 🙂 Kan I osse finde ham ude i skoven?

Thomas Damsbo har kreeret og bygget over 100 trolde, der er placeret verden over – 27 af dem i Danmark. I Hedelands Naturpark, er vi så heldige, at der er placeret to – og den ene er selveste Månemor. Månemor er moder til de første 100 trolde, ifølge legenden… Flere af de andre trolde er blevet udpeget på f.eks. Google maps, men Månemors skjulested er fortsat hemmeligt. Så meget kan vi afsløre, at der nu pludselig er mange passagerer, der beder om at vi stopper toget på Flintebjerg Trinbræt. Det er et standsningssted, som toget ellers normalt bare er kørt forbi. Men nu kan der stå mange, der vil med videre på deres togtur. De har lige været på troldejagt og kan begejstret fortælle, at de har fundet både Glade Anders og så fulgt fuglekasserne helt hen til Månemor, der sidder godt gemt midt i skoven. Fuglekasserne blev fantasifuldt kreeret på den store Spejdernes Lejr 22, der blev afholdt i Hedelands Naturpark sidste år. Glade Anders er lidt nemmere at finde. Både fordi han sidder i en mindre skov og mange stier leder i hans retning – men også fordi hans position er afsløret på Google Maps. Turen til Månemor går op og ned ad bakker, under træer og er ikke egnet for barnevogne og dårligt gående. Men børn kan sagtens rende hele vejen og begejstret lede efter den næste fuglekasse. Til sidst dukker Månemor op og det er hele turen værd. Bagefter kan man så søge efter Brandhøj Station og tage toget videre derfra. Det kan jeg godt sige uden at afsløre for meget, for Hedeland er stort. Således kan man også starte troldejagten fra Rubjerg Station og så bestige ”Tempelbjerget” Oppe på toppen finder man Temple of Tokamak og en fremragende udsigt. Måske kan man derfra lægge en strategi for turen – eller blot nyde toget komme kørende hen over Sletten… God tur! Hilsen TogLeif

Kæmpe hemmelighed afsløret: Der er to trolde i stort naturområde – Nyhed – Sjællandske Nyheder (sn.dk)

Verdensomspændende skattejagt i gang i Danmark – nu har 6-årig løst gåden – TV 2

Steder: The Temple of Tokamak – Høje-Taastrup Turistforening (hojetaastrup.dk)

Art installation: Temple of the Tokamak – EUROfusion (euro-fusion.org)

Man kan stå af på Flintebjerg Trinbræt. HUSK at sige til togføreren at I gerne vil af – ellers kører toget måske forbi! Fra Flintebjerg må I selv lede videre efter Glade Anders…

Man kan stå af på Flintebjerg Trinbræt. HUSK at bede togføreren at I gerne vil af - ellers kører toget måske forbi! Der fra må I selv lede videre efter Glade Anders.

Det går op og ned og under og over grene på turen mod Månemor. Fuglekasserne hænger tæt.

Det går op og ned og under og over grene på turen mod Månemor
Et spor af fuglekasser, bygget af spejderne på Spejdernes Lejr 22 >

Følger man sporet af fuglekasser omhyggeligt, så dukker Månemor pludselig op foran en. For at se hende i fuld figur, så må I selv ud og lede! God tur!

Følger man sporet af fuglekasser omhyggeligt, så dukker Månemor pludselig op foran en. For at se hende, så må du selv ud og lede!
All Rights Reserved