Nyt fra maskinafdelingen #37-11 31/10:

Bo havde på dagholdet klargjort det sidste på styringen til Da7, som gerne skulle blive køreklar til juletrafikken. Nu skal det ”bare” monteres. Mogens og Carsten fortsatte med motorhuset til slagleklipperen og jeg gav en hånd med. Efter brændstoftanken var genmonteret, skulle rammen formgives, så den kan passe til en styrekasse, der monteres på siden. Den skal indeholde sikringer og relæer, samt Bowdentræk til motorregulering. En montageplade blev fremstillet.  Per Børge fik justeret lydstyrken til begge horn på M24, der nu kan retningsvælges med en flot 2-vejshane som Svend og Per selv har fremstillet. Svend og Jan fik også drejet aksler til de ruller, der skal bruges til sneploven. Denne skal gerne være klar til at indgå i sneberedskabet til juletrafikken. Vi var 7 på værkstedet denne dag.