Nyt fra maskinafdelingen #17-09 6/4-09

Efter lørdagens 2 velafsluttede projekter (se den stolte hjulemand ved siden af 16 færdigdrejede, flotte hjul – Meiningen –kom an!), har Lars kastet sig over et par mindre drejeopgaver, bl.a. at dreje bøsninger til de nye stoppemotorer og en specialbøsning til oliesugerøret fra D13, idet Bjarne og Jan har udtaget disse ved bundkar-udskiftningen. Der er så stor forskel, så det ”gamle” skal flyttes med over. Bortset herfor passer bundkar lige over og Jan fik afrenset bundkaret, så det ser nyleveret ud… Simon fik prøvet kræfter med sandblæsningens kunst for at rense de sidste håndtag til vognene. Maling udestår. Vognmaleprojektet (C827) fortsatte; jeg fik malet bænkene 2. gang og vognsider 1. gang. Det kan nu ses, hvordan de vil tage sig ud i grøn bemaling. Villi sloges med et par rester knækket bor i den ene dampturbine, heldigvis reserven. Begge hjulsæt til M23 forventes afhentet denne uge for afdrejning., så Kenneth gik dem lige efter en sidste gang. 10 medlemmer kom forbi og gjorde en forskel…