Sommertoget kører (måske) fra 14. juni 2020

Nyt fra BAFD 23-11-2013

Årets julefrokost sluttede lidt ud på natten for nogle af Baneafdelingens medlemmer, men trods dette var vi flere som mente, at dagen derpå skulle bruges til udendørs aktiviteter. Allerførst tog vi os af klargøring af Hedehusgård station til de kommende weekenders juletrafik. Belært at tidligere års sneproblemer fik vi smurt sportskifter og renset dem for nedfaldne blade. Kulbunken blev overdækket med en presenning og drejeskivegruben blev grundigt oprenset for blade.
Lidt perronforbedringsarbejder blev det også til. Det netop afsluttede fjernvarmeprojekt havde efterladt en mindre bunke stabiltgrus, der blev fordelt på perronen, så der ikke kan gemme sig snublekanter under sneen.
Efter afslutning af arbejdet på Hedehusgård kørte vi ud ad strækningen til Rubjerg st, og smurte sporskifter samt rensede overkørsler undervejs.
Tilbage på Brandhøj brugte vi resten af dagen med at fordele det materiel der siden sommerferien var placeret lidt tilfældigt på sporene i hallen og stod i vejen for de kommende sporlægningsaktiviteter i hallen.

Claus har leveret dagens billeder med lidt assistance fra Peter.

Steffen

Oprensning af overkørsler med den manuelle metode

Smøring af sporskifter og sporskiftelås på Rubjerg st.

Personvognen fra Ålholm kobles på M12, så den kan flyttes
Melisvognen fra Bogø skubbes rundt. Den har desværre ingen puffer
 og er derfor lidt svær at koble til lokomotivet. 

Post a comment