Løvfaldstur – togtur i efterårsferien 19. oktober

Klar til afgang på torsdagens første tur.

Man kan let forbinde efterår med mørke og regn – men på trods af meteorologernes dystre forudsigelser, så kom der kun få dråber denne smukke efterårsdag. Der var derfor over 120 gæster, som tog en tur med toget denne dag. Det var noget mindre end lørdag og især tirsdag, hvor over 225 kørte med – men der var vejret også en kende bedre. Vi, der kørte med denne dag havde dog et par herlige ture og mange udtrykte deres glæde over, at vi tilbød disse ture i efterårsferien – og flere lovede da også at komme igen til jul! Nu bliver det spændende hvor mange der dukker op i weekenden – det kommer vel en del an på vejret – men vi har jo også inviteret til Åbent Hus om lørdagen kl. 15. Mon ikke der dukker et par nysgerrige sjæle op for at høre om de mange muligheder, der er som aktiv i Industribaneklubben og Hedelands Veteranbane?

Et par flotte artikler i Lokalavisen Taastrup

Sidste tog næsten klar til afgang fra Fem Ege