Vi prøver at gøre alt for at en tur med Hedelands Veteranbane bliver en god oplevelse.

Så for at I kan forberede Jeres familieudflugt, en tur til legepladsen eller blot ønsker en afslappende tur med toget, så har vi samlet svar på nogen af de spørgsmål andre gæster har stillet før:

Telefonnummer til Stationen:

Ved større driftsforstyrrelser i køreplanen – ring stationen: 22 45 16 99 (Kun åben på køredage)

 

Kan man betale med Dankort?

Nej, desværre. Men vi modtager gerne betaling via Mobile Pay på nummer 50 40 58 17. Tjek venligst at din app er opdateret inden du stiller dig i køen. Du kan finde os via ”Søg butik” når du står ved kiosken.

 

Er der studie- eller  pensionistrabat?

Nej. Vi har valgt, at alle behandles lige og alt overskud går til vores frivillige arbejde.

 

Kan man reservere plads på toget?

Nej, desværre. Det har vist sig for svært at styre. Men kom blot i god tid, så er der oftest plads. Vi hører dog gerne hvis I kommer et helt rejseselskab på mere end 20 personer eller ved større driftsforstyrrelser i køreplanen – ring stationen: 22 45 16 99 (Kun åben på køredage)

 

Må man have klapvogn, barnevogn eller trækvogn med på toget?

Ja, vi har plads i togførervognen. Hvis der kommer for mange vogne, så har barnevogne fortrinsret.

 

Kan man have cykler med?  Koster det noget?

Det er gratis at tage cyklen med, hvis der er plads. Barnevogne og trækvogne har dog fortrinsret.

 

Må man have hunde med?

Ja, meget gerne.  Det er gratis og hundene elsker også en tur med toget! De skal dog være i snor!

 

Kører I helt ud til Naturlegepladsen?

Ja, stå af på vores endestation Fem Ege, så er Naturlegepladen ganske nær ved. Den er gratis at benytte og der er overdækkede spisepladser, samt grill og masser af legeredskaber. De voksne kan også tage løbeskoene på. Der er masser af voksne forhindringer at prøve!

 

Koster det entré til museet?

Nej, det er gratis at besøge vores udstilling af smalsporslokomotiver og andet materiel i vognhallen.

 

Kan man købe andet end billetter?

Ja, vores kiosk har kaffe, the, is, sodavand, slik, popcorn og masser af bøger, film og postkort.

 

Kører Hedelands Veteranbane også til jul?

Ja, de sidste tre weekender før jul køres der både lørdag og søndag med juletog ud til spejdernes juletræssalg. Her sælges varme drikke og æbleskiver i massevis. Vi kører også tog på udvalgte dage i efterårsferien uge 42. Se mere på ibk.dk, når tiden nærmer sig.

 

Hvad kan man opleve på turen?

Se mere om turen i vores ”Turguide” .  Her er beskrevet noget af alt det spændende som Hedeland tilbyder. Guiden kan hentes under ”Print og tag med”

 

Kan man blive medlem?

Ja, man kan både være støttemedlem eller aktiv.  Prisen er den samme.  Er du interesseret i at blive aktiv, så kan du se mere om klubben under afsnittet ”Om HVB”  – ”Bliv medlem”

 

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Så send os en besked via denne formular og vi vil svare hurtigst muligt indenfor et par dage.

All Rights Reserved