Juletog lørdage og søndage i december!

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Bafd – Klar til støbning af anden halvdel af gulvet 5. november

I et smukt efterårsvejr blev vores kommende sneplov hentet ned til værkstedet med gravemaskinen på transportvognen trukket af M23. Den skal nu bygges om og skulle gerne blive klar inden årets juletog, hvor vi forhåbentlig kan apprøve den.

Til arbejdet på Brandhøj var vi i dag 6 mand, og vi fik klargjort til støbning af anden og sidste etape af betongulvet i spor 109 og 110. Det nåede at blive særdeles mørkt udenfor inden vi var færdige, men så var der også bygget de sidste 6 meter spor, udlagt stabiltgrus og armering samt monteret forskalling.

Selve støbningen udføres onsdag formiddag (9/11-2011). Der kan godt bruges et par mand ekstra. Ring derfor til Finn, hvis du har mulighed for at deltage. Næste lørdag afforskaller vi, og da det markerer en vigtig milepæl, så vil vi gerne byde på lidt pølser kl. 12 til dem, som måtte kigge forbi ved vognhallen.

Steffen
Efterår i Hedeland
Lørdag formiddag; udlægning og vibrering af stabiltgrus
Lørdag eftermiddag; klar til støbning

Skriv en kommentar