Bestil et særtog

Alle der ønsker kørsel på et andet tidspunkt end vores ordinære tog i sæsonen, kan bestille deres eget særtog. Særtog kan bestilles af både firmaer og private, og vi tilbyder kørsel hele året rundt (se nederst på siden). Tog kan fremføres af damp- eller diesellokomotiv med åbne eller halvlukkede vogne og plads op til 120 personer.

En tur gennem Hedelands særprægede natur er et populært indslag i mange firma- og familieskovture. Langs banen er det muligt at stå af toget for at spise, lege eller slappe af. Der er anlagt 2 større grillpladser i den gamle lergrav, med mange borde og bænke, heraf en del overdækkede.

Ring på nedenstående tlf.nr. eller skriv en mail og få et tilbud på netop dit arrangement! Bestillingen skal ske senest 3 uger før arrangementet. Ved større eller specielle arrangementer, dog helst tidligere, så vi kan få planlagt det ordentligt. Trafikafdelingen modtager særtogsbestillinger hele året:

Telefontid: Sker bedst på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00, ellers læg en besked på vores telefonsvarer og vi kontakter dig. Telefon +45 22 80 08 99.

I er også velkomne til at skrive en mail til trafikafdelingen@ibk.dk

Oplys jeres navn og telefonnummer – samt hvilken dato og tidspunkt, samt forventet antal passagerer og om der ønskes kørsel med motor- eller damplokomotiv. Hvis I ønsker et længere ophold ude i Hedeland – f.eks i forbindelse med en skovtur, angiv gerne hvor længe det forventes vare.

Vi kontakter jer hurtigst muligt, så detaljerne kan afklares og en fast pris for arrangementet aftales.

Generelle oplysninger vedr. særtog

Damptog kun i perioden 01.maj – 30.september fra kl. 12.00. Et eksempel: tog med plads til 66 personer og 1½ times betjening koster fra 5.000 kr.

Motortog køres alle dage hele året fra kl. 09.00. Et eksempel: tog med plads til 66 personer og 1½ times betjening. koster fra 3.000 kr.

OBS: På driftsdage i vores kørselssæson er muligheden for særtog stærkt begrænset, men vidste du, at på søndage i sommersæsonen, kan du bestille et ekstratog der kører tidligere end det første tog. Ring til os på 2280 0899 eller mail trafikafdelingen@ibk.dk

Vi tilbyder gerne at køre større og flere tog end ovenstående, og kan også give jer mere tid i Hedeland til oplevelser, aktiviteter, spisning eller andet, i forbindelse med jeres arrangement. Vi kan tilbyde pladser for op til 10 kørestole og har ramper til formålet.

Ring til os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde eller skriv en mail til trafikafdelingen@ibk.dk

 

Vi ser frem til at køre jer ud på en herlig tur i smukke Hedeland!

 

Med venlig hilsen

Trafikafdelingen


 

All Rights Reserved