Stort fremmøde til Generalforsamlingen 5. marts 2011

Bestyrelsen uden formand og maskinchef

Med 27 fremmødte medlemmer til Industribaneklubbens ordinære generalforsamling, så var der optaget på alle pladser i lokale 2 i Hedehuset. Blandt de få, der ikke var mødt frem, var Maskinchefen, der var arbejdsramt og Formanden, der var tilsagt til en barnedåb. Formandens beretning blev derfor oplæst pr. substitut, men det gik endda og den blev godkendt med applaus. Kasseren fremlagde det reviderede regnskab, der desværre bar præg af årets ringe udevejr, men vi klarer os da alligevel – og næste års budget. Arbejdsplanerne for sidste år og det kommende blev gennemgået og godkendt med udvalgte kommentarer. Alle bestyrelsesmedlemmer på valg, blev genvalgt uden modkandidater og forslaget om Schöma-lokomotivet blev der stemt ja til. Alt i alt en fredelig, men også spændende generalforsamling.
et fyldt lokale lytter efter ordstyreren…