Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Torsdagsbilledet #174 – Turberetning: Vale of Rheidol Railway

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 

Se sidste beretning her:

Vi får en snak med lokomotivpersonalet  ved Vale of Rheidol Railway

Efter den smukke rejse med Ffestiniog and Welsh highland railway, så fortsatte turen videre til Vale of Rheidol Railway. Den ligger højt oppe ved et storslået vandfald, der løber under Devils Bridge. Vi var der dog ikke for at se på natur men tog, så vi måtte nøjes med at se det i turistbrochuren. Lokomotivet stod klar lige ved indgangen og vi fik en fin sludder med personalet inden de kørte ud og koblede toget på. Stationen bød desuden på god kaffe og var ret hyggelig. Vi havde en forhånds-reserveret vogn. de var af en helt lukket type uden bagperron og kun få af vinduerne kunne åbnes. Det kneb derfor noget for fotograferne at få taget den sædvanlige overflod af fotos – så vi måtte hengive os til at nyde den meget flotte tur på kanten af bjerget med udsigt over dal og flod.
Vel nede på dagens sidste tur kunne vi følge med i rangeringen og nedrigning, hvorefter vi begav os til deres helt nybyggede remise og værksted. Hold da op hvor var det flot! En kraftig portalkran kørte over hele værkstedet og der var besøgsplatform i midten, så vi kunne overskue hele rummet. De restaurerer og nybygger både vogne og lokomotiver, så der var noget at se på. Efter endt rundvisning, så gik turen til vores overnatningssted – marine hotel i Aberystwyth , i hvilken der også kørte en mindre bjergbane op til et hotel. Den havde dog indstillet driften denne dag, så det blev kun et par fotos.

 https://www.rheidolrailway.co.uk/

Lokomotivet kobles på. Klar til afgang om et kort øjeblik.

Lukkede vogne med få vinduer, der kan åbnes

Men udsigten fejler ikke noget

og modsatte side er temmelig tæt på bjersiden det meste af turen

Vogn reservereret til IBF 🙂

Ankommet til Aberystwyth, køres vognene i hallen og der fyldes kul på.

Vi går til værkstedet – nybyg fra 2012
Der var gang i flere spændende projekter. Udsigt fra besøgsplatformen til den ene side…
– og den anden. Fin slagleklipper – har de delvist selv bygget.
Så blev det tid til en øl i strandkanten for det danske hold: Thomas, Steffen (- Carsten her) Claus og Leif (undertegnede)

Den lokale bjergbane i byen

Næste Torsdagsberetning bliver fra turens besøg hos Talyllyn Railway og det lille, fine smalspors og industrimuseum.

Skriv en kommentar