Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra MafdBafdTafd-afdelingen #49-18 17/12 – juleafslutning:

Selvom det ser alvorligt ud, så var det nu temmelig hyggeligt 🙂 Julehygge med visning af 40 års-jubilæumsfilmen

Efter et par fine weekender med juletog – dog med lidt for meget regn- og tågevejr, så blev det – som altid – tid til at afholde julehygge for de aktive i Damp á. Efter lidt til- og afmeldinger blev vi 21 mand, der indtog store mængder æbleskiver. De var i år doneret fra spejdernes overskudslager, så tak til dem! 😊 Glögg, småkager og guf stod vi selv for…  
Per havde medbragt sin store samling af film fra klubbens historie, som efter demokratisk afklaring blev valgt og vist på både skærm og lærred. Vi er en del, der har set dem før – men altid herligt med et gensyn. For de nyere medlemmer er det en glimrende mulighed for at blive introduceret til klubbens lange historie. Den første film blev Niels´ fine beretning fra vores 40 års jubilæum sidste år – et herligt gensyn! Og sådan fortsatte vi med historielektionen resten af aftenen 😊 

Jeg skulle i øvrigt viderebringe julehilsner fra de, der måtte melde afbud til aftenen. Jeg vil samtidig selv ønske alle medlemmer og læsere af Bloggen en glædelig jul, et godt nytår og de bedste ønsker for næste år.

Med venlig hilsen og på gensyn i 2019 / Leif / Redacteuren / Sekretæren / Fotomaniac

Bo fik – inden hyggen gik i gang – tømt vandet af Da7, så den er “pakket ned” for vinteren
Inden æbleskiverne kunne serveres, så skulle julebannerne tages ned.
 Næste gang bliver det sommerbanneret, der skal op!

Skriv en kommentar