Næste tog i skolernes efterårsferie! Og juletog i december!

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Bafd og Mafd 15/11-14:

Gennemgang af M30 for interesserede fra Bafd
Dagen startede med en gennemgang af M30 for de interesserede fra Bafd, hvorefter Mafd gik i gang med at løfte M21 op på deplorider. Så er der arbejde til mandag aften.
M21 løftes op på deplorider af et erfarent hold!

Peter har send følgende beretning for dagen i Mafd:

Da7 på vej ind i værkstedet.
Om morgen kom Da 7 ind over graven for eftersyn af hovedlejer på forreste aksel. De viste sig at være fine, selv om de blev lidt for varme under sidste del af kørselssæsonen.  De skulle dog lige have lavet nye smørepuder hvilket Anders og jeg stod for og maskinen var færdigsamlet ca. 15:30.
I løbet af dagen blev M 21 også løftet, hvilket dog kun tog en halv time.
Bo fik også målt op til bøjlen som sidder på bagerste aksel på nr 3, så der lidt arbejde inden den kan monteres igen.
Bo og jeg fik også næsten klargjort Da 7;  dog mangler den “varme del” af det. 
Carsten fik også udført en del arbejde, som jeg ikke fik set hvad var.
Mvh Peter
 

Anders må hele vejen rundt med den sydlige deploride
Banetoget klar til afgang





På en kold og blæsende dag kørte vi ud på Sletten for at rette sporet op efter svelleudskiftningen. Et hold kørte dog til Brandhøj for at skifte en pakning og returnere med stoppemaskinen. På Sletten sigtede Steffen med teodolitten efter spormålet og udstedte beskeder om hvilken retning, der skulle rettes op, mens Jørgen og jeg med og brækstænger rykkede sporet på plads med en lille smule hjælp fra Lars og minigraveren.
Alle var vi forbundet via trådløse radioheadset, som gjorde arbejdet muligt trods den larmende blæst.
Efter en velfortjent frokost rettede vi resten ind, fra kurven og til den sydlige kvægfold. Imens gik Finn og Jørgen i gang med at understoppe fra nordlige kvægfold og kom et godt stykke inden det blev for mørkt og vi skyndsomt pakkede sammen og – med et lille stop på Brandhøj – kom hjemover til varmen. En noget kold dag, men med fint udbytte.
Opretning af spor med teodolit og gravemaskine

Stoppemaskinen på vej sydpå

Banetoget på vej efter gravemaskinen og så hjemover

Skriv en kommentar