Nyt fra maskinafdelingen #21-09 4/5-09

Carsten er gået i gang med bogie-rammerne. Materialeudskæring i stor stil. Lars fik istandsat sliberen og sleb platbor til at sætte huller af i de fjederkurve, som Mogens og Carsten havde fremstillet tidligere på dagen. Villi fik næsten genmonteret radioen i M9, på trods af at den samtidig skulle rangere damperne. Per Børge fik opgaven med at forbinde en omskifter i batterikasse til skift mellem de to start-motorer på stoppemaskinen, så den kan blive færdig og komme ud, når M23 har fået hjulene på igen. Dem har Carsten lige fået afhentet fra afdrejning. Flotte! Jan gav en godt nap med, og vi fik malet C523 færdig, Derefter blev Mogens´s håndtag genmonteret, så den kan sættes i drift på søndag. Bjarne og Bo fik klargjort Da7 og Vildmosen til 1. plandag på søndag efter den intensive kørsel i lørdags! 10 medlemmer kiggede forbi Gården denne dag!

Christian Cederberg har lagt et par gode skud ud på sin hjemmeside: http://www.damplokomotiv.dk/Danmark2009/index.html