Nyt fra maskinafdelingen #06-10 06/02 – lørdagsudgave:

Sneen ligger stadig højt rundt Gården, men der er heldigvis ikke kommet mere sne siden mandagen. Carsten har jo indkaldt til snerydning, så vi uden yderligere forsinkelse kan få Da7 op på donkraftene. De skal hentes i vognhallen og der skal byttes rundt på alle enhederne i værkstedet. D13 blev i løbet af ugen transporteret tværs over gulvet til sin gamle placering ved fyret, No3 står nu ved drejebænken, over graven Da7 og i midtersporet M23 og donkraftene på vogn. M24 har så fået plads i den lille remise. Før dette puslespil kunne gå op, skulle der ryddes sne i mange spor: fra den lille remise til udtrækssporet, de to spor til værkstedet og drejeskiven. Derefter skulle der banes vej helt til vognhallen og foran der, så M12 kunne køre donkraftene ned til værkstedet. Da vejret i øvrigt artede sig – mest gråt, men vindstille og med glimtvise solstrejf, var det bare de voxnes måde at lege med sne på… Opgaven blev løst af friske folk fra både maskin- og baneafdeling. I alt mødte 9 snemænd op denne dag. Efterfølgende fik Lars udført dette, som han her beskriver: Igår afsluttedes tilpasning af mangenot til M23 meget enkelt, via. dine små slibesten og Pouls hurtiggående sliber.(Meget heldigt, begge dele var m. 1/8″ aksel ..)
Dernæst forestod blot opretning, i drejebænk, og fin-afdrejning af akslens overflade for simmerring, og M23 kan nu færdigsamles.
På velfærdsforbedringen fortsattes fredagen arbejder, med det indvendige af beklædningen, således det sidste af indvendige træbeklædning nu er færdig.
Også det sidste af loftet blev opsat og spartlet inden maling.