Visionsmøde 20. november 2018

En af Mortens gamle visionstegninger fra klubbens start viser tydeligt at det er muligt at realisere drømme og mere til. Han nåede desværre ikke selv at se dem alle opfyldt, men så må vi andre jo gøre en indsats!

Klubbens medlemmer var inviteret til et visionsmøde på Gården for i fællesskab at tale om alle de mange idéer vi i dagligdagen går rundt og har for banens udvikling. Aftenens primære formål var at diskutere planerne for udviklingen af Hedehusgården som en port for både Hedeland og banen i et tæt samspil med de andre brugere af Hedehusgården, her især Rideklubben og Løbeforeningen, men også drøfte andre mulige samarbejdspartnere. Der har været rundsendt inspirationsmateriale og mange medlemmer havde valgt at indsende deres ideér og kommentarer inden mødet. Disse blev samlet præsenteret for de 11 medlemmer, der havde tid og mulighed for at deltage i mødet. Det var et godt og inspirerende møde og visionerne rækker langt ud i fremtiden med udbygning og ombygning af stationsområdet med station, lokomotivremise, med vandtårn & kulgård, værksteder, og meget andet.
Vi er jo heldigvis en bane med et støt stigende antal rejsende, for vi har behov for en del mønter og en masse opbakning, hvis alle disse planer skal bliver realiteter. Vi tror på det!