Vand, vand og atter vand.
Kanalen der kommer fra den store Flintesø
ved amfiteatret, havde et tilstoppet overløb, et 160 mm rør der normalt
skal lede vandet under vejen og videre til den næste sø. Vandet var, som
det kan ses på billedet til venstre, begyndt at løbe over både vej og
ridesti, for til sidst at ende i afvandingskanalen langs vores bane.
Også vandstanden i Hedeland er usædvanlig høj,
efter de sidste ugers store mængder nedbør. Søer der normalt lider af
vandmangel, er mere end fyldt til randen, og vandstanden er ca. halvanden
meter højere end normalt for årstiden.
Lørdag måtte Baneafdelingen konstatere, at en del af banen lige efter
overskæringen ved Brandhøj station, var oversvømmet i en sådan grad, at
trafikken om søndagen ikke ville kunne gennemføres. Vandet stod lørdag
formiddag mere end 25 cm. over skinnehovederne, hvilket ville betyde, at
lejerne på vognene ville blive fyldt med vand og ødelagt.