Juletog lørdage og søndage i december!

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

TUR: Sporoptagning på Falster 23. oktober

Denne dejlige solbeskinnede efterårsdag gik turen til Falster, hvor vi skulle optage resten af J. R´s 600 mm bane, da han desværre ikke længere er i stand til at bruge den. En fin lille remise indeholdt den Schöma, som han og IBK handlede af for mange år siden som bytte for M9. Det er en lokomotiv magen til den omsporede M15, der for tiden står uden motor. Begge stammer de fra kryolitbruddet Ivigtut i Grønland, ligesom tipvognen er mage til den, der står på perronen på HHg.
Et arbejdshold havde allerede optaget den første halvdel af banen, så det blev den endelige afslutning på en fin lille 400 meter lang “privatbane” lagt på sveller og med forskellige skinneprofiler undervejs. Der skulle anvendes en del kræfter på nogle af spigrene, da der flere steder var brugt gode sveller. Det lykkedes dog og med anvendelsen af masser af fysisk arbejde og gode maskiner fik vi det hele op. Megen ros skal især gå til Gerts flittige knægt Jeppe, der ihærdigt samlede alle spigrene op. Med ham var vi 7 afsted på denne optagelssestur.

Vi holdt en dejlig frokostpause og senere en kaffepause i det dejlige vejr, siden gik turen hjem med skinner og vogne. Rasmussen havde også været i gang med at bygge en model af en skinnebus, som vil tage sig godt ud på Gerts bane en dag…

mvh Leif

Skriv en kommentar