Sommertoget kører igen fra 20. maj til 9. september 2018

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Torsdagsbilledet #41

Klubben har gennem årene ejet et antal uindregistrerede lastbiler. De har alle været udstyret med hydraulisk kran og løftet mange opgaver langs banen og omkring vores værksteder. Det var til tider et mas at holde bilerne kørende og de var nok ikke altid i den bedste stand. Efterhånden gik vi over til at anvende gravemaskiner i stedet og de er i sig selv måske en historie værd på et senere tidspunkt?

Volvo-lastbil på parkeringspladsen bag Hedehusgård station 1983. Bilen er læsset med en nyankommen melisvogn.

Bedford-bilen i arbejde ved spor 3 og 4 på Hedehusgård station i 1992. Lars Petersen betjener kranen i en sky af udstødningsrøg fra det alt for korte og hullede udstødningsrør. Jan Olsen ses yderst til højre. I baggrunden anes John Dyrkilde højt til vejrs på en stige. Lastbilens bemaling skyldtes nogle kåde, yngre medlemmers forvirrede tilstand en søndag formiddag.

Skriv en kommentar

All Rights Reserved