Torsdagsbilledet #35

Igen er vi på tur med et af HVB’s arbejdshold. Denne gang til Ringsted. Vi sorterer og henter kilometersten til brug for vores bane i Hedeland. Selvom vi ikke fandt alle de sten, vi havde brug for, udgjorde dagens ‘høst’ et godt grundlag for kilometerinddelingen af HVB. Km. 92,4 der ses i bunken til venstre, er faktisk gravet ned på HVB. Den står for enden af udtrækssporet ved vognhallen på Hedehusgård st. – sat ned med et blink i øjet!

Aktive medlemmer under stensortering på Ringsted station. Fra venstre ses Henning Dyrkilde, Jørgen Panum, Steffen Lyngesen samt Bo Pedersen. Dagens arbejdshold var noget større – de øvrige arbejder ude af syne til venstre.