Torsdagsbilledet #212

Dette Torsdagsbillede er fra vores Grillaften den 8/8-2009 – snart 10 år siden.
En fin flok medlemmer – nogen er blevet større og andre er her ikke længere blandt os

Da gik turen med Kaffetoget ud til det netop færdiglagte tracé til Vinterrasserne og den gang havde vi vel nok forventet at der lå skinner her 10 år efter – men tiden er gået med meget andet vigtigt arbejde: Der er bygget, sporlagt og fyldt en opbevaringshal; der er skiftet tusindvis af sveller og der er renoveret en masse materiel. Men mon ikke vi kommer i gang til næste år?!

De aktive skal i øvrigt huske at tilmelde sig til dette års Grillaften – svar nu bare den mail 🙂

Kaffetoget klar til afgang. I baggrunden står Vildmosen – næsten færdigrestaureret – men ikke helt klar…
Som altid dejlig kage og kaffe!

Balancegang på skinnerne

Her ender skinnerne stadig for enden af broen
Vi glæder os vist alle stadigvæk til at køre her i stedet for at gå…