Torsdagsbilledet #176

Et lok næsten magen til det beskrevne i artiklen, leveret til Halesworth Southwold Railway (HSR) 

Dagens Torsdagsbillede er inspireret af et link der dukkede op på telefonen i dag. Der er om en Engelsk bane (Halesworth Southwold Railway (HSR), der lige har fået leveret et brugt lokomotiv via Alan Keef som mellemhandler. Det er af næsten samme type, som de lokomotiver vi fik overdraget fra museet ved Storebælt, den gang det lukkede. Så jeg fandt et par fotos fra 29. april 2004, da jeg lige gjorde holdt på vej hjem fra Fyn.
Det er hele dette tog, som vi fik overdraget – deriblandt vores Storebæltsvogn – der nu fremstår noget pænere end dengang. Lokomotiverne så allerede dengang noget hærgede ud og det er ikke blevet meget værre – eller bedre siden… Et par fotos fra en vinterdag, præcis 15. marts 2010 viser meget godt hvordan de ser ud nu. Der er dog mere grønt rundt om nu 😉

Læs artiklen her >

Som toget så ud en forårsdag i 2004. Storebæltsvognen (den midterste) tager sig noget bedre ud i dag.

De to engelskbyggede RFS-lokomotiver med Cummins turbo-dieselmotorer står fint i sneen med tipvognen ved siden af.