Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Særtog og arbejdsaften 23. juli 2018

Særtogspersonalet holder skarpt øje efter det sidste hold Borderlings, der er på vej fra Hedehusene station…



Denne mandag startede med særtogskørsel ud til Borderland, en stor festival, der afholdes midt i Hedeland – kun for deltagere og lukket for publikum. HVB står for passagertransporten for de deltagere, der ankommer med toget til Hedehusene. Så vi kørte tog hele søndag aften og mandag eftermiddag. Dagens sidste afgang blev udsat knapt ½ time, da vi afventede Bordelings, der var med et forsinket DSB-tog. På torsdag er der åbent hus, så der kan alle gæster gratis tage toget dertil (med afgang fra Hhg 14.30 og 15.30; hjem fra Rbj17.30) Efter toget var kørt i remisen, så var det tid for personalet at få en is i den varme aftensol og der kom hyggelige gæster forbi. Vi fik klædt om til arbejdstøj, men så kom der atter gæster – et lille hold på to gutter fra den lille, fine bane Risten-Laksvig på deres vej til DIEMA i Tyskland. Carsten og jeg har lige mødt dem på IBF-turen til Wales, så det var ”träveligt at mötas igen” Så i stedet for arbejde, så blev det mere rundvisning og en øl på bænken. Heldigvis var Erik og Martin til stede og derfor kan det berettes at der blev fremstillet endnu et sær buer til vogntag, samt opmåling til bænk-lister. Kjeld fik samtidig afrenset afretterhøvlen og etableret ny udsugning via en tilpasningsstuds, han har drejet i træ.
Så på en ferieramt arbejdsdag var vi alligevel 6 mand + særtogsholdet, der var i gang på Gården. Mest med hygge, men det skal der vel også være plads til i sommerferien!
Toget blev fyldt godt op med oppakning. En transport-kørestol blev læsset på roevognen
Endelig klar til afgang

Ankomst til Borderland, hvor teltene er rejst i hele området

Aflæsning
Bruno og Carsten kører toget ind i vognhallen. 

Martin og Erik fremstiller et par tagbuer mere. Det var stort set hvad dagen frembragte af arbejde i værkstedet. 

Skriv en kommentar