Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra maskinafdelingen #41-18 29/10:


Efter en meget lang sommer, så begynder vintertemperaturene jo efterhånden at indfinde sig. Denne aften omkring de 4 grader. Så er det herligt, at vi har opvarmede værkstedsfaciliteter – bortset fra i vognhallen, hvor jeg fik malet sidste omgang grønt i førerhuset på Superfos-lokomotivet. Køligt…

Niels er klar med delene til fløjten, som nu kan sølvloddes og Kjeld fik grundet alle de afrensede dele til bremsehåndtaget. 
I løbet af onsdagen, lørdagen og denne aften er alle delene til E28´s batterikasse blevet færdigsvejset og sidder nu prøvemonteret. Nu skal der males! Samtidig er alle stolper gjort klar til montage på C523 og Kjeld fik i onsdags afrenset rammen udendørs, så den også er parat. I snedkerværkstedet arbejdedes der også med C523. Det er fremstillingen af nye håndlister til sidebeklædningen, der er i gang. I motorværkstedet blev blokken til D10 efterhånden helt strippet og en af aftenens opgaver var desuden at få remhjulet af. Til den opgave afdrejede Lars en aftrækkerbolt og ved brug af lidt ekstra fittings, så kom den af i et helt stykke. 10 mand var også flittige denne aften på Gården

Så er overdelen på Superfor-lokomotivet malet to gange 
– både udvendig og indvendig. Nu kan det snart komme retur til værkstedet 
og få genmonteret alle de klargjorte dele. Når der er plads…
Tagstolper til C523 klar til montage!

Bremsebukken til Superfos i afrenset og grundet tilstand

Snak om udformningen af håndlister til C523

Rustfrit gevind klar til sølvlodning

En hurtig aftrækker drejes ud af en lang bolt

Nok et lille nøk skal der til!

Lige om lidt kommer den af! D10-motor

Skriv en kommentar