Nyt fra maskinafdelingen #34-12 17/09:

Stativet påsvejses skydebroen. Bemærk udskæring til aksel
Mogens og Carsten har fået svejset og monteret den ene af stativerne, der skal bære skydebroens dækplader. Det ene hjulsæt blev derefter igen placeret på sin plads.  Den ene sidedækplade blev også opmålt, udskåret og monteret. På M15 fik Jan og Per monteret den lille, nye Simmering i akselpladen – men den store under montagen valgte at krænge sig selv om. Formodningen går på at det er fordi den nu er fremstillet helt af plast og ikke som før med jernring udenom. De håber, den kan udskiftes med en anden type ring. Mads og jeg fik malet ”Hvepsen” – slagleklipperen en omgang gul mere, så den er klar til en køretur før jul – hvis nødvendigt. Det ses, at Svend har været flittig. Der ligger nu 8 flot afdrejede hjul og 3½ aksler klar. Denne aften havde vi desuden besøg af BigRas og et muligt nyt medlem, der deltog nysgerrigt hele aftenen. Med dem talt med var vi 8 på værkstedet denne aften.
Posted by Picasa
ØV, Simmering er krænget ud!