Sommertoget kører igen fra 20. maj til 9. september 2018

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra maskinafdelingen #31-16 19/09:

Alle mand i gang med noget…

Onsdagsholdet havde fået hentet motorhus med dele fra vognhallen og monteret den store køler på M25. Så denne aften blev der tilsluttet rør, kabler og generator med mere. Det skrider planmæssigt rem. Jeg fik malet dynamo-inddækningen og gik i gang med at afrense motorhuset, så det også kan få en omgang maling. Hans brugte samme maledåse til at påføre sorte striber på M30. Peter og Bo fik opmålt en del til kedel-inddækningen på Vildmosen og bagefter om hulerne på tipvognshjulene holdt mål og stadig var symmetriske. De viste sig at holde en fin tolerance, så de nu blot venter på en ny aksel. Tidligere på aftenen havde vi båret et meget langt stykke akselstål ind under koldsaven og skåret et passende stykke, så det kan ikke vare længe før Peter har ”snittet” sådan en. Jeg havde denne aften også fornøjelsen at vise et par meget interesserede gæster rundt og mon ikke de en dag kommer og leger med hos os. Vi var 9 mand på Gården denne fine aften.


Den gule Zebra får nye striber. I baggrunden den nymalede dynamo-inddækning.

Akselhullet bliver præcisionsmålt og overholer tolerancen fint.

Rørspaghetti for at tilslutte oliekøleren, som lige er monteret foran vandkøleren.

M25 motorhus får en lettere rustbehandling

Skriv en kommentar