Juletog lørdage og søndage i december!

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra maskinafdelingen #27-17  10/7:

Tipvognen 3.17 , der lige nys er udkommet , har allerede en annonce med for den nye Jubilæumsfilm!
I Tipvognen kan man også læse en lang artikel om jubilæet, så man er forberedt til filmen…

Aftenen startede med en forpremiære! Niels mødte op med 1. udgaven af den nye film om vores bane og 40 års jubilæet: ”40 år med Hedelands Veteranbane” En lille, sluttet flok fik derfor lov at se filmen og bidrage med et par faktuelle rettelser, inden den endelige version på DVDérne kommer i trykken. Det er en rigtig flot og velkomponeret film, som man kun skal glæde sig til at se! Det varer nok ikke så længe inden den bliver sat til salg i kiosken og blandt medlemmerne.

På den vis kom vi godt, men lidt sent i gang på værkstederne. Jeg befandt mig endnu en aften ude hos Storebæltsvognen, for at færdiggøre bemalingen  – sammen med Lars, der smurte gravemaskinen op, så den er klar til indsats på banen – og har derfor kun på anden hånd kunne notere at Carsten og Anders endelig har fået de sidste bolte ud af M23´s reservemotor; at Hans fik udført en god reparation af tilbageløbsrøret til til M4´s brændstoftank og Niels fortsatte arbejdet ude i snedkerværkstedet. Resten må vi se på næste gang… Men vi var 8 mand på Gården til filmforvisning m.m.


Endnu en skabelon er sat på Storebæltsvognen. Her med genbrug af jubilæumsplakater til afdækning af vognen.

Skriv en kommentar