Nyt fra maskinafdelingen #17-15 04/05:

Peter ser, hvad Mikkel har fundet til M9 på Brh

Alle underskåle til glidelejer til inspektion og oliering

Lars og piben på arbejde under vogn C827

Laserkontrolmåling. Medførte lidt ekstraarbejde.

endnu en samling på en løsholt skæres til

Udskiftet vandpumpe fra vandbehandlingsanlæg

Forberedelserne til kørselsæsonen er i fuld gang; Bo og Peter fortsatte med klargøring af Da7, hvor bl.a. risten fra røgkammeret skulle efterspændes og repareres. Bjarne og Gert fik udskiftet en defekt pumpe fra vandbehandlingsanlægget og efterset resten af systemet, så vi kan få behandlet vand på kedlen. Lars fik efterset den tredje vogn med glidelejer; C827 og efterset og efterspændt efter vedligeholdelsesskemaet, samt skiftet bolte på lejeskålene. 

Lars gav også et nap med til en laserkontrolmåling af de skinnestolper til det nye hegn, som Carsten og jeg møjsommeligt havde placeret ved hjælp af vaterpas og lodsnor. For pokker!  – hvor havde vi fået sat dem fast… fandt vi ud af , da de skulle hæves 5 cm. Resultatet bliver til gengæld godt! Mikkel tog med M2 på eftersøgning efter dele til M9´s bremserenovering og havde heldet med sig i en af godsvognene. Vi var 11 mand, som puslede rundt på Gården denne aften.


Onsdagsholdet har nu fået malet motor til T1. Flot!