Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra maskinafdelingen #02-10 11/01:

Per Børge og Jan måtte ud i endnu en runde på M24. Automatsikringen slog ud ved startforsøg og det på trods af, at det defekte gløderør blev udskiftet sidste gang. Forsøg, beregninger og målinger på M23, gjorde dog at en mistanke om en for lille sikringsværdi (40A) blev bekræftet og der vil derfor blive indkøbt en 70 Amp. automatsikring. Dette forklarer også de problemer, der har været tidligere. Så kunne arbejdet med at samle trækstængerne til bremsehåndtaget på D13 fortsætte. Jeg fik også malet Olsen-sort på de nye koblinger. Så blev det projekt afsluttet. Vi savnede blandt flere Lars og Carsten denne aften. De var i Hannover og derefter nede på fabriksbesøg og se til Schömaen, som FFM tilbyder os i bytte for Oberurselen. Vi ser frem til at høre mere! 3 fremmødte kunne det derfor blive til denne aften. Vi hyggede da alligevel i Damp a´.

Skriv en kommentar