Sommertoget kører igen fra 20. maj til 9. september 2018

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra Bafd 9-8-2014

Lørdagen var præget af en del regnvejr, så vi brugte tiden mellem bygerne til at lave forskellige opgaver på Hedehusgården. Inden det for alvor begyndte at regne blev de sidste arealer slået rundt omkring vognhallen, mens Peter og Lars hentede en palletank på Brandhøj. Denne palletank blev fyldt med vand og efter en del arbejde med at få koblet palletank og vandslange sammen, fik vi afprøvet konceptet med at bruge en højtryksrenser koblet til palletanken. Ideen er at kombinere dette med vådsandblæsning og på den måde opnå mulighed for at afrense kilometersten og sporskiftetrækbukke langs med sporet inden de atter males op. Så langt kom vi dog ikke i lørdags, men der er en god formodning om at det kommer til at virke.

Mens der blev arbejdet med palletanken fik vi bogstavligt talt klippet roevogn 540 ud af krattet langs med spor 4 og flyttet den over på roebaneboggier, så den kan fragtes ned i vognhallen på Brandhøj. Lidt yderligere beskæring af krattet fik vi også gennemført, så resten af materiellet bliver lettere at flytte, forhåbentligt inden alt for længe.

Næste lørdag er der grillaften, men alt efter hvor mange der møder op, kan det jo være at vi kan nå lidt bane relateret arbejde.

Steffen

Roevogn 540 klippes fri af krattet.

Skriv en kommentar

All Rights Reserved