Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra Bafd. 28-04-2018

Solen skinnede og nyudsprungne blade prydede træerne. Dagens opgave for baneafdelingen var at understoppe de svelleudskiftede spor på banegården foran museumshallen. Selve sporskifterne understopper vi i en af de kommende weekends med den gravemaskinemonterede ‘hopper’. Husk at der er bygningsdag på lørdag. Meld gerne din ankomst til Steffen.

Kenneth og Benjamin vender tilbage til Hedehusgård efter at have hentet stoppemaskinen på Brandhøj. Imens havde Steffen og Claus klargjort værktøj, opsat laser og ryddet bevoksning langs udtrækssporets vestside.

Stoppemaskinen arbejder sig igennem udtrækssporet. Donkraftene holder sporet i den rigtige position indtil svellerne er stoppet under.
Kenneth og Benjamin nærmer sig enden af udtrækssporet.

Stoppearbejdet er afsluttet og Benjamin afmonterer drivkæden på maskinen og klargør den til transport.

Dagens arbejde afsluttes: Steffen er i færd med at jævne ballast, mens Kenneth og Benjamin kører stoppemaskinen tilbage i hallen på Brandhøj. Vi afsluttede arbejdet med at sidetrække udtrækssporet.

Skriv en kommentar