Juletog lørdage og søndage i december!

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra Bafd 18/7

På en varm sommerdag drog fem mand fra baneafdelingen ud i Hedeland – fire gamle og en ny. Første stop var Brandhøj, hvor vi hentede sveller og energivogn. Resten af dagen tilbragte vi mellem km. 1,7 og 2,0 hvor vi udførte beskæring af buskads, skiftede sveller og justerede skinnestød.

Lige inden sletten lægges en af de første nye sveller på plads i stedet for en udtjent.

De sidste rester af en gammel svelle skovles væk!

Vi øvede skiftning af sveller i den ‘korridor’ af elhegn, der leder ind på sletten, og på stigningen op mod sletten fik vi også afprøvet en metode til skiftning af sveller med gravemaskinen holdende i sporet.

Det var en varm dag, så en enkelt på holdet måtte smide skjorten!

Udover at skifte 16 sveller klarede vi også at justere stødspilleum i to stød, bukke skinneender og smøre lasker.

Dagens sidste svelle på vej på plads.

På vejen hjem, satte vi energivognen på plads i opbevaringshallen på Brandhøj og hentede to gamle sporværktøjer – en manuel boremaskine til laskehuller og en hånddrevet skinnesav. Ikke redskaber vi selv kommer til at bruge, men en påmindelse om hvordan banearbejdere tidligere har slidt med arbejde i sporet.

Skriv en kommentar