Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra Bafd 13-10-2018

Lørdagens arbejde startede med læsning af en del stålprofiler, der skal bruges til det igangværende projekt med overdækning af to af vores personvogne. Carsten transporterede delene ned på værkstedet, hvorefter Peter, Lars og jeg fik tømt en ballastvogn i sporviften foran vognhallen. Vi brugte for første gang M30 til dette. M30 er udstyret med hydraulisk transmission, og det er en klar forbedring i forhold til brugen af M12, da udlægning af ballast kræver meget langsom kørsel uden ryk.

Efter tømning af ballastvognen kørte vi ud til Rubjerg, og fik udjævnet resten af ballasten i det område, hvor vi har udvekslet sveller. Solen bagte fra en let skyet himmel, så 20 grader i oktober kan godt få sveden frem på panden, når der skal skovles ballast.

Græstørv og andet ukrudt fjernes med en greb, hvorefter ballasten udjævnes

Ballasten er renset for græs og udjævnet. Nu mangler der blot lidt supplerende
ballast samt fejning. 
Vi tog et læs med gamle sveller på krogen og placerede dem på Brandhøj. Med en indlagt kaffepause brugte vi resten af eftermiddagen til at forbore 199 stk. sveller til den planlagte udskiftning, der starter om 14 dage, når efterårsferietogene er afviklet.
Dagens fotos er leveret af Peter.
Steffen

199 stk sveller boret og klar til udlægning.

Skriv en kommentar