Nyt fra Bafd 12-05-2018

Kristi Himmelfarts ferien blev udnyttet til to arbejdsdage i baneafdelingsregi. Torsdag var Lars, Benjamin og Kenneth i gang med at slå græs foran vognhallen på Hedehusgården, samtidig med at vores værktøj fik en gang gul maling, så det ikke så let bliver væk i græsset når vi arbejder på strækningen.

Lidt fotos fra torsdagens indsats. Benjamin er i gang med græsslåning (LLZ)

Opmaling af værktøj (LLZ)

Efter lidt startvanskeligheder pga. en løs kabelsko fik vi gang i plænetraktoren (LLZ)

Lørdag kørte vi til Fem Ege, og mens jeg gik et eftersyn på hele strækningen benyttede Lars, Kenneth, Benjamin og Jørgen muligheden til at lave vedligehold under returkørslen. Nogle af opgaverne udsprang direkte af det eftersyn, som jeg foretog. Opgaverne var mangfoldige: opmaling af vægtklodser på trækbukkene på flere stationer, beskæring ved overkørslen ved Stærkendevejen, rensning af overkørslerne på Hedehusgården samt justering af tvangsskinner i et sporskifte ved vognhallen. Herudover fik vi afrenset og grundet den ene dør på vognhallen på Hedehusgården og slået det sidste græs så alt nu er præsentabelt til første køredag i næste weekend.

Steffen