Næste tog i skolernes efterårsferie! Og juletog i december!

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Nyt fra Bafd 10-10-2015

Lørdag forsatte vi med svelleudskiftningen nord for Stenager trinbræt. Vi har nu udvekslet over 1000 sveller siden opstarten på projektet i efteråret 2014, og der er kun få arbejdsdage tilbage inden vi når målet ved “Knallertvejen” og derefter begynder at understoppe det nyrenoverede spor. Dagens tal blev udveksling af 65 sveller og vi kunne sagtens have nået en hel del mere, men vi havde alle forskellige gøremål senere på eftermiddagen.  Claus og Kenneth har leveret dagens billeder.

Steffen


Vi arbejder langs med en relativt befærdet sti, så arbejdet
bliver set og beundret af mange. Et par familier med børn
stillede straks børnenes arbejdskraft til rådighed for at
optage spigrer. Med aluværktøj går det nogenlunde let.



Der skal dog alligevel lægges kræfter i.

Svellerne trækkes ud med gravemaskinen



Spormål er monteret og spigrene bankes i ved Stenager

Vi besluttede at tage en ekstra ramme, så det var i gang med brækjernene
endnu en gang og denne gang uden assistance.

De gamle sveller læsses på deploriderne under ledelse af Søren

Skriv en kommentar