Kort beretning fra plantogsdagen den 14. juli

No3 er fyret op og der skal fyldes kul og vand på til dagens mange ture
Første søndag i årets travleste ferieuge, varmt, vindstille – men ikke for meget solskin og køredag på Brandhøjbanen – er en god kombination for belægningen på vores tog. Allerede fra morgenstunden stod folk i kø for at købe billetter – og is! Så da vi kørte damptoget til perron, blev det hurtigt fyldt og vi måtte endda efterlade et par gæster på perronen. Heldigvis afgår der jo snart et tog igen…
Vi havde mange børnefamilier med, som skulle en tur på Naturlegepladsen og også prøve en tur med Brandhøjbanen. Et par flittige fotografer fulgte os i løbet af dagen og vi glæder os til at se resultaterne en dag. Det blev derfor en travl dag med standsning på alle stationer og trinbrætter undervejs. Os, der var så heldige at stå i damplokomotivet havde let ved at holde varmen og vi blev da holdt beskæftiget hele dagen ? Så endnu en herlig dag på banen

Første dampafgang kører med fuldt tog gennem første kurve ned ad bakken

Dagens eneste møde på Rubjerg med motortoget

Brandhøjbanen kørte også med fyldte tog denne dag

Ankomst til Fem Ege – mon de alle kan få en plads? Heldigvis stod nok af og skulle til Naturlegepladsen

En af dagens flittige fotografer. Vi glæder os til at se resultatet 🙂

Steffen var dagens lokomotivfører. Det er dejligt at køre damp!

Sidste tog på vej hejmover