Programm in Deutcher sprache >

I år kan vi fejre at det er 40 år siden Hedelands Veteranbane blev indviet!

Nu kort inden vi starter sommersæsonen på Hedelands Veteranbane har vi fornøjelsen at afsløre programmet for vores jubilæumsdage, der afholdes den 20 og 21. maj, for 2017 bliver et særligt år for os!

I år er det nemlig 40 år siden indvielsestoget kørte sin korte strækning ved Hedehusgård, den 21. maj 1977. Meget så anderledes ud dengang, for der er heldigvis sket meget godt siden. Der er rejst bygninger, restaureret lokomotiver og vogne og lagt kilometervis af spor.

Det er en stor bedrift og det skal derfor fejres at vi som bane og forening har opnået så meget og så flot.

Vi kan endda fejre det på dagen, for vi fejrer 40 års jubilæet med arrangementer den 20 og 21. maj. Medlemmerne, familien og venner af banen har derfor allerede reserveret hele denne weekend til at fejre vores klub og hjælpe til med at gøre det til et fantastisk jubilæum.

Den 20. maj afholder vi jubilæumsfest, hvor der blandt andet holdes taler af formanden for Hedeland, Liselott Blixt og borgmester Michael Ziegler fra Høje Tåstrup Kommune på vegne af de tre kommuner, før der bliver kørt endnu en indvielsestur på samme strækning som for 40 år siden. Strækningen var den gang hundrede meter, men det har siden udviklet sig til en strækning på over 5 km., der fortsat udbygges. Det skal fejres med et jubilæum!

Der er indtil videre planlagt følgende program for arrangementet:

(Indvielsestoget i 1977       Foto: Peter Andersen)

PROGRAM:

Lørdag 20/5: Officielle arrangementer og underholdning for alle besøgende:

Pladsen åbner for gæsterne kl. 10 og flere af de mange aktiviteter starter. Der vil være damptromler, skærveknuserværk, veterankøretøjer, masser af lokomotiver fra både vores og andre baner.

De Gule Spejdere byder på kaffe, saft og kage til rimelige priser i Café Smalspor.

Kl. 11 starter det officielle program med musik af Roskildegarden og de officielle taler

Claus Nielsen, formand for HVB byder kort velkommen og introducerer derefter talerne:

Borgmester Michael Ziegler fra Høje Tåstrup Kommune, på vegne af de tre ejer-kommuner af I/S Hedeland

Liselott Blixt, formand for I/S Hedeland

Laurits Christensen, bestyrelsesmedlem I/S Hedeland

Claus Nielsen, formand for HVB afslutter den officielle talerrække og byder gæsterne ombord på toget.

Kl. 11.30 vil lokomotivet T1 med vognen C260 igen køre et indvielsestog på den samme, korte strækning i mens Roskildegarden sørger for musikledsagelsen, som for 40 år siden. Om bord vil være alle honoratiores, som køres hen til den røde løber og med omstigning til det festligt udsmykkede damptog, køres en tur ud til Rubjerg og tilbage igen.

Her venter dejlige bøffer af kvæg der har gået på Hedelands saftige græs-enge. De tilberedes af slagter Berthelsen, der også tilbyder retter med kylling og hjemmelavede grill-pølser til rimelige priser

12.30 forstyrres mad-roen atter af et dampdrevet skærveknuserværk – og måske senere igen!

Kl. 13 – 16 vil det være muligt at få en tur op og ned med varmluftballonen (forudsat vejret er egnet) (Enhedspris børn og voksne er 40 kr. pr. tur)

Kl. 13.15 og 14 afgår et tog til Brandhøj og retur. Dagsbilletpris til togene er 40 kr. – børn ½ pris.

Kl. 14 begynder lokomotiv-paraden. Her vil alle de lokomotiver, der er i drift, køre en opvisningstur på stationsområdet. Hvert lokomotiv vil blive præsenteret af formanden, når det passerer forbi talerstolen.

Efterfølgende vil det være muligt at se alle de mange lokomotiver opstillet foran vognhallen.

Kl. 14.45, 15.30 og 16.15 kører de næste tog til Brandhøj og retur. Dagsbilletpris til togene er 40 kr. – børn ½ pris.

Kl. 17.15 afgår toget, der kører helt ud til broen ved Tune Landevej. Her vil være en guidet tur hen til det sted, hvor banens planlagte fortsættelse kommer til at løbe.

I mens alt dette sker, vil der samtidig være mulighed for at se på masser af lokomotiver, på veteran-damptromler, skærveknuserværk, veteranlastbiler, gamle cykler og motorcykler og hvis vejret tillader det, så vil der være ballonopstigning, så man kan se det hele lidt fra oven. Flyveturen varer ca. 5 min. (Billetprisen er 40 kr. for både børn og voksne).  Der vil også være café, øl-bar, grill-telt, bogudsalg og et par sjove konkurrencer.

Dagens åbne program slutter kl. 17, medmindre man kører turen ud med det sidste af dagens tog.

 

Søndag 21/5: K17 er årets første, officielle  1. køredag og den helt rigtige 40 års jubilæums-dag!

Flere af vores lokomotiver vil køre med togene denne dag, og de små tog vil også køre på Brandhøjbanen. Brandhøjbanen kører fra kl. 11 til 16.

Der vil i løbet af dagen være tipvognskørsel rundt på Hedehusgårds stationsområde og ud på banen, så der er mere at se på end på en normal plantogsdag og spejdernes café med kagesalg er åben.

 

Kom og kør med og inviter hele familien med sammen med de forhåbentlig mange andre gæster – både vores stamkunder og dem der først har hørt om banen for nyligt. Jubiiii 40 år den 20-21. maj 2017.

 Med venlig hilsen

Leif, planlægningsgruppen

Send gerne spørgsmål om arrangementet til post@ibk.dk

Med forbehold for ændringer!

All Rights Reserved