Om banen

Vi tilbyder en 5 km. lang togtur gennem det tidligere grusgravsområde der gennem godt 30 år, er omdannet til et herlig rekreativt område, med masser af natur og dyreliv. Se et detaljeret oversigtskort her ->

Tag madkurven med på turen og nyd en picnic i det fri, der er borde og bænke i lergraven. En tur med jernbanen er uforglemmelig oplevelse for nogen, og et gensyn, med minder fra en svunden tid, for andre. Der er både mulighed for bjergbestigning og et besøg på naturlegepladsen. Stå af på en af banens 8 standsningssteder og se, hvad der gemmer sig af oplevelser! Læs mere i “Langs Banen” her >>

Materiellet vi kører med, er fra de nedlagte roebaner og de mange teglværks- og industribaner, der midt i sidste århundrede var almindeligt at finde overalt i landet, men nu for længst er borte. Her holder vi dem stadig i live!

I kiosken sælges foruden billetter også is, kolde sodavand, chips, slik, kaffe, te, kakao til rimelige priser. Vi har også et stort sortiment i bøger, postkort og jernbanevideoer.

Gratis entré til vognhallen med vores udstilling om Danmarks industribaner gennem tiderne. Det er også her, du kan se togene, der afventer restaurering, i den stand vi har fundet dem.

Bemærk venligst, at vi ikke tager Dankort eller andre betalingskort; kun kontanter og MobilePay!

HVB_Plantog-150614 018-2

All Rights Reserved