HVB kører juletog til spejdernes juletræer alle tre weekends før jul

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

Efterårstur og Bafd på arbejde 21/10-17

Mens plantoget trækkes ud af remisen, så er arbejdstoget på vej ud mod Rubjerg.

Med vejret som en altid vigtig parameter for passagertallet, så glædede vi os til det tørvejr, som meteorologerne havde forudset for dagen. Men måske var vejrudsigten byttet rundt for torsdag og lørdag – for en finregn kom og gik hele dagen. Heldigvis troede vores gæster det samme og mødte frem. Jeg tror nu alle fik en dejlig tur ud i Hedeland alligevel… Undervejs kunne de se nærmere på de smukke kvæg, der kom helt nær til toget og ved Rubjerg opførte baneafdelingen et fint show i seks akter om skift af et skilt; det trængte til nyt træ og var en perfekt opgave til en dag, hvor der kørte trafik på banen. Vi kørte med en fin belægning og afsluttede dagen med et velbesøgt Åbent Hus-arrangement for folk med interesse i at deltage i vores forenings arbejde. Formanden og sekretæren fik vist rundt på værkstederne og der blev stillet fine spørgsmål, som vi forsøgte besvare på bedste vis. – måske så godt, at der dukker nye ansigter op på værkstederne i den kommende tid. Tag godt imod dem!
Som altid – en dejlig dag på banen!

Køerne med deres kalve stiller sig velvilligt til skue for vores gæster

1. akt: Bafd er allerede i fuld gang med det nye skilt på Rubjerg.

Vi kører om på Fem Ege. Bemærk de flotte efterårsfarver

2. akt: Der er savet ud og skiltet gøres klar til montage

Der er nu køer på sporet – men de flytter sig dog for toget

3. akt: Vi bringer maling og pensler med ud til Bafd

5. akt: Stolperne er malet i bunden og rejst op igen

Tyren hilser på vores gæster!

6. akt: Bafd melder skilt klar. Maling venter til en dag med tørvejr.

Åbent Hus -rundvisning. Baneafdelingens vogn vises frem 

Efter besøg i værkstedet skal damplokomotivet da også ses!

Skriv en kommentar

All Rights Reserved