Ukrudtsbrænder:
For bekæmpelse af ukrudt i sporet, er vi i gang med at konstruere en ukrudtsbrænder, der er monteret på en tipvognsunderdel. Princippet er nogenlunde det samme, der kendes fra bla. ukrudtsbrændere, der anvendes i haver. Dog er konstruktionen noget større idet der brændes på ca. en hel m2. Flammerne søges også begrænset i at få direkte kontakt med vegetationen og målet er, med en effektiv strålevarme at blanchere uønsket bevoksning, uden at beskadige eller antænde svellerne i sporet.
På tipvognsunderdelen er påmonteret en motordrevet blæser, der via et rørsystem, hvor gassen tilsættes, blæser blandingen ud under brænderpladen tæt på skinnerne.
Foto taget i remisen den 15. oktober 2005. Foto: 21. januar 2006.