Til det sker  

 

Projekt: Slagleklipper.

Februar-Marts 07. Motor, gearkasse og kardan, der stammer fra Berilds gamle Mercedeslastbil, er monteret i modsatte ende af klipper-aggregatet. Ydermere er der på undersiden rammen mellem akslerne, monteret en solid ballastklods der skal forhindrer vognen i at tippe over, når klipperen er i aktion længst væk fra center af sporet.

Af udeståender kan nævnes: køler, batteri og en produktion af diverse afskærmninger samt et specialdesignet motorhus, så den kommer til at tage sig nogenlunde ud....

September 06: Selve klipperen er boltet fast til rammen. Der mangler motor kardan og kontravægt samt en hel del mindre ting.

Bundrammen er ved at blive samlet. 

Vognen monteres med en lettere brugt Mercedes dieselmotor og via  en hydraulikpumpe sikres tryk til manøvresystemet og rotoren i slagleklipperen.

I værkstedet på Hedehusgården arbejder en gruppe i øjeblikket på fremstillingen af en vogn til IBKs indkøbte slagleklipper. Baneafdelingen påregner med dette nye instrument, at kunne holde den vildtvoksende beplantning omkring banelegemet i skak, på en let og overskuelig måde.
______
I april
06 er rammen svejset sammen. Aksler og affjedringen i form af en tværstillet kraftig bladfjeder, blevet monteret på den indvendige ramme. 
 

Og hvad er så lige en "Slagleklipper".... Under normale omstændigheder er klipperen monteret på kraftudtaget bag på en traktor, og benyttes af især kommuner og vejvæsen til at klippe vækster i vejgrøfter. En roterende aksel forsynet med et antal kæder og stålklør, slår og river beplantningen i stumper og stykker. Det hele er solidt afskærmet og sidder på en bevægelig udligger, således at der kan klippes / trimmes eller ødelægges alt i en radius af ca. 4-5 meter fra maskinens center.

Hjulsættene der benyttes, er nogle reservehjulsæt som klubben for meget længe siden, har erhvervet fra Nymølle Stenindustri i Hedehusene. Hjulene er oprindeligt brugt på de tipvogne, der  benyttedes til grusgravningen i Hedeland, helt op til midt i halvfjerdserne.

Hjulsættene er meget robuste og har til forskel fra normale aksler, lejerne monteret i hjulskiverne, der således løber hver for sig uafhængig af hinanden.

 

I