|
De aktive på tur til Lolland d. 7. maj |
||||||
|
Første stop var
Maribo, hvor Carsten fra banen viste os rundt i remisen og
vognhallen. Derefter kørte vi med damplokomotiv nr. 19 og 4 vogne
til Bandholm, hvor vi så pakhuset og havnebanen, samt en gang
rangering ved stationen. På hjemturen blev der gjort fotostop to
gange - første gang i den forårsgrønne bøgeskov, den anden gang på
åben mark. Efter en herlig tur med det store tog, drog vi til Bo
Dyjas have for at køre med de tro 1:4 kopier af DA7 og M24 med både
roe- og melisvogne. Herefter så vi Bos 100 m2 store modelbane,
hvoraf en del er tandlæge Hammers gamle anlæg, der her er
genopbygget. Efter en god kop kaffe med tilhørende kage gik turen
til den tidligere sukkerfabrik i Holeby. Fabrikken, der siden
sukkerproduktionen ophørte har været benyttet til papirproduktion,
er nu ved at blive revet ned, så det var sidste chance for at se den
velbevarede remise og de flotte bygninger. Sidst på turen kørte vi
hen og så en bro med spor og banevold, der går over normalsporet til
Rødby og til sidst en velbevaret læsseplads med sporrester samt en
sporstopper af beton.
|
||||||
|
||||||
Det blev til en rigtig herlig tur, så mange tak til Carsten, for at være Primus Motor for det gode arrangement.