Sommertoget kører igen fra 19. maj til 15. september

  • Dansk
  • Deutsch
  • English (UK)

50-året for sidste roebanetog

Et jubilæum om året er bare ikke nok… Så når nu datoen, den 22. december, passede fint ind i planerne og juletrafikken afviklet som den skulle, så foreslog et par medlemmer at vi skulle festligholde 50-årsdagen for det sidste roetogs ankomst til Nakskov sukkerfabrik.
Se foromtaler og invitationerne her:

Første indbydelse >

Anden teaser >>

Tredie info og indbydelse >>>

Dagen, den 22. december oprandt og kl. 13.55, efter en kort tale af formanden, afgik D13 med de inviterede VIPér.
Kort efter fulgte selve roetoget med M25 som trækkraft og til sidst afgik passagertoget med M24 foran. På Brandhøj byttede M24 og M25 plads og turen gik videre. Undervejs blev der holdt flere fotostop og gæsterne holdt en fin fotolinje 🙂
Ved Fem Ege blev der igen byttet rundt på M24 og M25, så roetoget på hjemvejen blev trukket af M24. Endnu et fotostop i kurven efter Plantagen, blev det sidste for herefter var det blevet for mørkt til fotografering. Turen gik raskt hjemad til Hedehusgård St. og der ventede Peter Post og Jørgen M. med varm glögg og æbleskiver og dermed blev et godt arrangement afsluttet og 50 året for det sidste roetog højtidligholdt på fineste vis.

Tak for et fint arrangement.
Leif

Fotolink til Formandens flotte fotos her >>

Fotolink til flere af sekretærens fotos her >>



Skriv en kommentar